|
|
(Kilde viborg.dk) Viborg kommune inviterer Irsk Ulvehundeklubs
middelaldergruppe til at medvirke i 950 års jubilæet.
En rejse gennem tiden den 28. & 29 maj 2010
Fredag starter festen kl. 15.00 og slutter kl. 22.30 og lørdag er det fra 10.00
til 15.00.
Historik
I 1060 fik Viborg biskop, domkirke og katedralskole tillige med fem klostre og
tolv sognekirker.
Domkirken tiltrak den fornemme jyske adel, og Viborg blev således stedet for de
store snapsetingsmarkeder, hvor folk fra hele Jylland strømmede til for at gøre
forretninger. 950 års jubilæet i 2010 markerer Viborgs identitet som
institutionsby og handelsby.
1060 – Viborg bliver stiftsstad
Omkring 1060 beslutter kong Svend Estridsen at inddele det danske rige i otte
stifter. Nørrejylland blev opdelt i fire: Vestervig, Århus, Viborg og Ribe.
Viborg blev dermed stiftsstad med bispesæde og domkirke, og byen får
sandsynligvis kort herefter også sin katedralskole. Dermed var vejen banet for
en udvikling, der gjorde byen til et kirkeligt centrum med gejstlig
administration, latinskole, domkapitel, fem klostre og tolv sognekirker.
Vi ved kun lidt om Viborg år 1060. Bebyggelsen er tilsyneladende spredt med
vikingegårde i Pederstræde og bosætning ved vestbredden af Søndersø.
Hvordan plateauet er udformet, hvor domkirken kom til at ligge, ved vi ikke. Men
Viborg har langt forud for 1060 tjent som jydernes tingsted. Sandsynligvis er de
jyske folkestammer regelmæssigt mødtes her på ”det hellige bjerg” (Vi =
offersted og borg er berge = bjerg eller bakke) for at ofre til Odin, Thor og de
andre norrøne guder og for at rådslå om fælles anliggender. Vi skal
sandsynligvis forestille os regionale tingssamlinger lig Altingssamlingerne på
Tingvallasletten på Island. Disse tingssamlinger trak naturligvis meget med sig:
foruden religiøse ceremonier og rettergang også omfattende markedsliv med
handel, folkeliv og festivitas. Dermed blev Viborg også en central handelsby.
Ting, tempel og torv skabte Viborg.
I 1060 er vikingetiden ved at rinde ud. Seks år senere, i 1066 kommer slaget ved
Hastings, hvor Normannerne erobrer England. Men den engelske forbindelse er
interessant for Viborg. Kong Knud den Store, der blev konge over England i 1016,
kom til Viborg i 1018 for også at sikre sig den danske trone. Han lod slå mønt i
Viborg, og mon ikke han havde en engelsk møntslager og engelske håndværkere med
ved den lejlighed.
Markante kirkefolk i højmiddelalderen
I de næste århundreder er Viborg bispesæde et religiøst centrum, men i høj grad
også en politisk magtfaktor. I rækken af viborgensiske biskopper optræder flere
personligheder.
Den første, fra 1060, ved vi kun lidt om, han hed Heribert og var sandsynligvis
tysker og indsat af ærkebispen i Bremen-Hamborg.
Eskil, der var biskop indtil 1132, påbegyndte byggeriet af Viborgs romanske
domkirke. Hans endeligt blev dog dramatisk, idet han under borgerkrigen i
1130´erne støttede kong Niels mod udfordreren Erik Emune, og på sidstnævntes
foranledning blev dræbt af en flok krigskarle foran alteret i Asmild kirke under
ottesangen en oktobermorgen.
Eskils efterfølger, bisp Sven, blev hovedmanden bag opførelsen af domkirken. På
sine gamle dage var han stærkt optaget af korstogstanken. Sammen med sin bror,
Eskil Svensen, drog han derfor på en pilgrimsrejse til Det hellige Land. Begge
brødre døde i Jerusalem i 1153 og blev begravet i Paternosterkirken på
Oliebjerget.
Den næste i rækken, Niels, der sad i embedet indtil 1191, sørgede for, at paven
i 1188 kanoniserede Viborg-provsten Kjeld, så Viborg fik sin egen helgen; Sct.
Kjeld.
Bisp Gunner, som sad i embedet 1222-1251, blev Viborgs mest kendte og
respekterede biskop. Han stod kongemagten nær og samarbejdede med kong Valdemar
Sejr om udfærdigelsen af Jyske Lov i 1241.
Gunners efterfølger, bisp Niels (1251-1267) opretholdt det nære forhold til
kongemagten. Niels var kansler hos kongerne Christoffer I og Erik Glipping og en
ivrig forkæmper for kongemagtens interesser over for ærkebispen i Lund.
Fredag den 28. og lørdag den 29. maj kulminerer fejringen af Viborg som
bispestad i 950 år med en kæmpebyfest, hvor alle sejl sættes til.
Hele den indre by afspærres og omdannes til festplads.
På Hjultorvet bliver der et moderne stumpe/kræmmermarked, hvor der bliver
mulighed for at gøre en god handel.
Nytorv og tilhørende baggårde byder på et strejf af 1900 tallet med gammeldags
tivoliforlystelser, boder, promenadekoncert, bakkesangerinder, Pjerrot, gøglere,
dukketeater, lirekassemusik, ballonsælger, tur i hestevogn, stort madtelt,
folkedans, dufte, lyde og masser af liv. Boderne vil bl.a. blive bemandet af
Skolen for Kreativ Fritid, DDS spejderne og forretningsdrivende. Her kan man
både se, smage og gøre en god handel.
I gårdene ved Nytorvgyde og bagved Turistkontoret kan man gå en tur i 1700
tallet. Her kan man sætte sig på et af de 2 værtshuse og nyde et godt krus øl og
lytte til musik. Man kan også opleve 1700 tals teater.
Resten af festområde er omdannet til middelaldermarked. Her kan man møde 6 af
landets bedste middelaldergrupper, som vil skabe masser af middelalderstemning
med kampshow, bueshow, smykkefremstilling, smede, pileflet, mad, våben og
udrustning mm. Man kan også få lov til at klappe irske ulvehunde. Pladsen vil
også være befolket med gøglere, skuespillere og musikere i lange baner og når
det bliver mørkt vil der være ildshow.
Som noget helt specielt bliver nogle af de gamle kældre i området åbnet og
omdannet til restaurant og værtshus. Det bliver formodentlig sidste gang, at
borgerne i Viborg Kommune får mulighed for at se disse kældre, hvilket også
gælder en stor del af festområdet, som sælges i forbindelse med at den kommunale
forvaltning rykker i det nye rådhus.
Fredag aften afsluttes festen med en stort anlagt historisk
TeaterLysKoncert-LIVE ved Domkirken.
Fredag starter festen kl. 15.00 og slutter kl. 22.30 og lørdag er det fra 10.00
til 15.00.
Irsk ulvehundeklub deltager med vort stand med telt og lejr i det nævnte
tidsrum. Har du/I lyst at deltage kontakt Allan, Erling eller
Susan for nærmere
information. Deltager du skal du være iklædt middelaldertøj.
|
